Friis er et stort center midt i Aalborg centrum, der skal give fornyet dynamik og tiltrækningskraft til midtbyen, og samtidig være samlingspunkt for nye trends og koncepter.
Komplekset består af to bygninger forbundet af to store gangbroer: et nybyggeri orienteret mod havnen, og en renovering af den gamle Magasin-bygning orienteret mod gågaden.
Udskæringer i bygningskroppene, varierende vinduesformater og de hvidpudsede facader giver et tidssvarende udtryk, og afspejler byens struktur og forskelligartethed.