Lotzes Have er opkaldt efter apoteker Gustav Lotze som ejede og drev haven som privat apotekerhave fra 1850érne og godt 30 år frem. Haven var kendt i hele Europa for dens store samling af planter fra hele verden. I en længere periode forfaldt haven inden den i 1959 blev overtaget af Odense Kommune.
I dag er haven renoveret og ændret, så den fungerer som en lille bypark. Haven er frodig og fortættet med mange forskellige stauder og træer. I haven ligger indgangen til H. C. Andersens Museum og Børnekulturhuset Fyrtøjet.