De to villaer flankerer hovedindgangen til Gerthasminde. De er muret i 1½ etage på en høj kælder. I gavlene mod gaden er der karakteristiske gavlarkader med hvælvede lofter hen over fortovene. På forsiderne har de slanke frontispicer. Husene er groft pudsede og rødkalkede. På tagene ligger der vingetegl.